VESTLIG SAMISDAT -
Lys over ALT, det er det,
vi vil !



Samisdat-breve var de sovjettiske samfundskritikeres vej til at omgå magthavernes blokade af adgangen til massemedia. Trods de meget begrænsede oplag bidrog de til at udhule systemet til det revnede.

I vor, som det hedder "fri verden", troede vi, at medierne bragte alle oplysninger, som er nødvendige i et demokrati. Det er ikke tilfældet. Udvalgte oplysninger og synspunkter sigtes fra ikke blot i presse og TV, men - måske som konsekvens af dette - også forlagsverden og boghandel.

Svaret må være det samme som i Sovjetunionen, og herhjemme under besættelsen: fri publikationer, der bryder blokaden.

Med denne hjemmeside viderefører vi det informationsarbejde, som startedes med Vestlig Samisdat nr. 1, 15 november 1995.

Marianne Herlufsdatter & Lars Thirslund

 

 

Vestlig Samisdat 2009

Vestlig Samisdat nr. 7

Medens vore politikere i Folketing og EU hylder ytringsfrihed og priser retfærdige retssager, foregår der lige Syd for vore grænser systematiske overgreb mod disse værdier.

Alle vore dagligmedier er tavse eller udslettende om dette; og almenheden er derfor holdt uden for. Men på nettet kan man omsider få oplysning. Det er på tide at myndigheder og politikere får virkeligheden at kende. De må råbes op!

Kampen er for europæisk ytringsfrihed, ytringsret, bevægelsesfrihed og befrielse af europæiske samvittighedsfanger.

Uden ytringsfrihed og ytringsret i de dominerende medier er demokrati en illusion.

De vestlige lande bryster sig frem for de fleste andre af at have demokrati, og i det mindste ytringsfrihed. I alle officielle erklæringer af politikere og ideelle organisationer, som Amnesty, dadles lande, som de ikke synes har nået samme stade.

Desværre er det bluf.

De vestlige lande har ikke ytringsfrihed, og langt mindre ytringsret. Landenes spæde tilløb til ytringsfrihed blev kvalt med nittenhundredtallets to verdenskrige. Og de løgne, som krigens propagandacentraler udklækkede til kampvåben, viste sig så nyttige for krigsherrerne, at de ikke havde lyst eller mod til at afvikle dem. Det blev derfor endnu engang slået fast, at de tabende lande havde al skyld for krigen og dens ulykker, og den mest opfindsomme central, zionisternes, opfandt Holocaust, og den idé, at især Tyskland, ud over sædvanlige krigsskadeerstatninger, skulle betale gigantiske erstatninger til jøderne. Også andre vestlige lande skulle stå i gæld til det ”uskyldigt forfulgte” jødefolk.

Det blev svært i længden at forsvare dette mod uafhængige forskere. Men vestlige og russiske krigsherrer havde fælles interesse i at skjule egne krigsforbrydelser: De accepterede derfor, at de jødiske agenter pressede Tyskland, Østrig og flere europæiske lande til at vedtage love, som gør det strafbart at benægte, eller blot kritisere, omfanget af påståede forbrydelser mod jøderne.

Hovednummeret var ”dødslejren Auschwitz”, med mord på 4 mio. jøder, alene dér, i gaskamre og tilintetgørelse ved kremering.

Nøgtern forskning har vist at denne myte, og utallige andre, er opspind. Alligevel er tusinder blevet forfulgt, fængslet og idømt bøder, blot de har nævnt kendsgerningerne. Ytringsfriheden og ytringsretten er så brutalt undertrykt som i noget tilbagestående land.

Vi påpegede dette overfor Europakommissionen, der henviste til Agenturet for Grundlæggende Rettigheder i Wien i Østrig.

Dette svarede med mange omsvøb, at det hyldede ytringsfriheden; men at det ikke kunne gøre noget for den.

I et nyt brev oplyste vi EU-kommissionen om dette. Den henviste nu til Generaldirektoratet for Retfærdighed, Frihed og Sikkerhed i Bruxelles i Belgien

Her gentog manøvrerne sig, indtil vi efter en måned måtte konstatere, at generaldirektoratet ikke kunne, eller ville, besvare vore sidste breve af 10. og 17. oktober 2009.

Forklaringen kan være den enkle, at både Østrig og Belgien hører til de lande, hvor man har indført de middelalderlige ”retssystemer”, der gør det strafbart at nævne de historiske forhold, som medieherskerne vil holde hemmelige. Medarbejdere i Østrig og Belgien trues af strenge straffe, hvis de siger sandheden,

Officielt hylder EU ytringsfriheden som en grundlæggende menneskerettighed; men i praksis forsvarer samfundet de allergroveste overgreb.

Vor brevveksling med EU-kommissionen og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder samt Generaldirektoratet for Retfærdighed, Frihed og Sikkerhed beviser dette. Vi bringer her hele korrespondancen:

 

Indhold:

Befri Europa Nu

Demokrati Nu!

Infofascismen, vor tids globaldiktatur

Kampen for europæisk ytrings- forsknings- og bevægelsesfrihed

Cepos , en ”tænketank”, der lyder lidt hul – ligesom europæisk ytringsfrihed

En 'konference om ytringsfrihed'

Udenrigsministeren og ytringsfriheden

Amnesty International og ytringsfriheden

EU angriber Cambodia - men også sig selv

COP15. Kommentar til klimakonferencen. Miljø og dumhed

Det lumske spil om ”Danske Værdier”

Kristeligt tidsskrift ”Udfordringen” om Kristus

Verdenskrigene : Hvorfor Den Anden Verdenskrig - Hvorfor den første - Den tredje ?

”Historie” er propaganda. Opfordring til et historisk tidsskrift

Buschaufføren, muslimen og fr. Støjberg

Williamson har ret

Hjernemadsens logik

Israel og freden

Sund skepsis besvares sundt - et eksempel

SAMISDAT HOVEDMENU