D. : Røgslør omkring forskningscenter for "holocaust og folkedrabstudier". Centret agerer i strid med de retningslinier som folketinget og statsministeren har ridset op. For at skjule dette afviser det at oplyse, hvad det forstår ved det begreb, som det skal studere. Yderligere undgår det enhver saglig omtale af den revisionistiske forskning, der har punkteret de vigtigste af direktøren, Uffe Østergårds stærkest hyldede trosartikler. Centret modarbejder den forskning, det akulle fremme og informere om.

Vedrørende udviklingen i våren 2002, se "No business like shoahbusiness" i afsnit O.

Holocaustforskning.

Men hvorfor ser du splinten i din broders øje ?

Men bjælken i dit eget bliver du ikke var ? (Mathæus 7,3)

19.5.1999 besluttede det danske folketing at etablere et center for, som det hedder, "holocaust og folkedrabstudier". Statsministeren understregede, at man ønskede brede undersøgelser.

I løbet af efteråret nedsattes en bestyrelse og valgtes en direktør Uffe Østergård. Da sammensætningen af bestyrelsen blev kendt, måtte man undre sig, om den var hensigtsmæssig, hvis alsidig forskning skulle fremmes.

Vi skrev derfor til centret og bad det præcisere, hvad det egentlig forstod ved holocaust og ved holo-caustfornægtelse. Trods tilsagn for over et år siden om et hurtigt svar har centret ikke villet svare.

Men 31.8.2000 indviedes DCHF i ny lokaler, atter med tale af statsministeren. Han benyttede lejligheden til at takke for en række samtaler, han havde haft med Peter Duetoft, formanden for dansk-israelske venskabsforeninger. Han ville åbenbart tydeligt markere, at han havde taget vidtgående hensyn til Israels holdning til spørgsmålet, som naturligvis også er interessant. Men det er der også andre aspekter der er, og dette antydede statsministeren heldigvis med en række nyttige formuleringer.

Han udtalte (fremhævningerne vore) :

1. : Centeret skal drive uafhængig forskning af internatiobal kvalitet i samarbejde med relevante institutioner

2. Han talte om folkeskole og demokrati med bevidsthed, hvor vi er kommet fra, hvad vi skal passe på og hvordan komme videre.

3. Det skal afdække de værste sider af mennesket, der trives og derfor må tøjles, og en del af den tragiske side af vores verden, Ondskaben noget vi nødvendigvis må tage et medansvar for.

4. Demokratiske og menneskelige værdier må aldrig blive taget for givet. Vi må aldrig passivt acceptere tingenes tilstand

5. : Han pegede på. at virkeligheden nogle gange er så barsk, at man fristes til at fortrænge virkelighedens verden.

Vi må aldrig fristes til at tro, at - - det, vi ser, er hele sandheden.

6. : Det komplette billede skal vi selv levere. Med klogskab og med historisk bevidsthed få den vejledning , vi har brug for.

Alt dette - bortset fra bemærkningen om Duetoft, der synes at være af speciel karakter - er nyttige betragtninger og motivering for et nyskabende forskerarbejde.

Et halvt år efter er der grund til at se, om dette er kommet i gang. Hvordan er det gået med :

I : Uafhængig forskning af international kvalitet i samarbejde med relevante institutioner.

Her mærker man sig, at centrets direktør altså ikke vil klargøre, hvad han forstår ved begreberne holocaust og holocaustfornægtelse; men i et interview i Information 15.1.2.000 kommer han med en afslørende bekendelse : "Jeg er født i 1945. Det vil sige, at jeg er vokset op med bevidstheden om Holocaust som ubetvivlelige fakta. Som billeder og steder og oplysninger." For ham synes der ikke at være nogen tvivl til stede. Han har bevaret sin barnetro : den han læste i aviserne og siden så bekræftet af populære film, bøger og leksika, nemlig :

Den klassiske Holocaust : Nazisterne myrdede 6 mio. jøder, hvoraf 4 mio. i udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau, hvor man industrielt anvendte gaskamre og tilintetgjorde ligene i krematorier fra hvis skorstene ildsøjler konstant flammede mod himlen med udbredelse af stank af brændende menneskekød.

Østergård fortsætter i interviewet : " Når man står i Auschwitz er det jo svært at forstå, hvordan folk kan finde på at sige, at det aldrig er sket."

Hvad kan han ikke forestille sig ikke er sket ? Den nævnte klassiske holocaust ? I så fald røber han ikke blot en for en forsker ulykkelig mangel på fantasi, men også uvidenhed på det felt, hvor han skal drive sin virksomhed.

Mere fantasifulde, men også mere skarpsindige forskere, har for længe siden vist, at det, der påstås at være sket, umuligt kan være sket. Krematorieskorstene flammer ikke ild, så ville de blive ødelagt. Gaskamre kan aldrig have fungeret på den måde, som, hvad der betegnes som vidner, har påstået. Følgelig blev 4 mio. jøder ikke myrdet i Auschwitz - mindre end en fjerdedel døde og flertallet omkom under for krigsforholdene naturlige omstændigheder. Det kan enhver i dag læse selv i danske leksika.

Krigstidens propagandapåfund og -vinklinger er omsider ved at blive afsløret. At deltage i arbejde med dette, må være en hovedopgave for centret, og at søge samarbejde med institutioner, der fremmer denne forskning er altså en formuleret opgave. Vi har peget på det californiske Institute for Historical Review. Det ses ikke, at centret har så meget som nærmet sig dette institut eller forskere og litteratur med tilknytning til dette.

Derimod tyder udvidelsen af medarbejderstaben på., at man ensidigt støtter de kræfter, der modarbejder kendskab til den ny forskning. Modstanden dirigeres af mægtige jødiske organisationer som Antidefamation League of B'nai B'rith. Nutidsforskning er nødt til at tage hensyn til dette.

Den amerikanske forsker, professor Kevin MacDonald har vist, at det jødiske folks specielle holdning til andre folk har betinget en afstandtagen, som har fostret forsvarsstrategier, der i sin tur har ledt til modstrategier, altså et vekselspil.

Skævheden i den udpegede bestyrelse, i hvilken et ledende medlem af B'nai B'rith og formanden for mosaisk Troessamfund er placeret, er udvidet med ansættelsen af hr. Otto Rühl på en vigtig post som ansvarlig for uddannelse.

O. R. er en fremtrædende repræsentant for den zionistiske lobby. 30.5.1995 angreb han harmdirrende Berlingske Tidende, fordi bladet havde sluppet en kort artikel frem, som oplyser,

hvad der står i Mosebøgerne. Han kaldte det tilsvining af Israel og krævede, at ytringsfriheden ikke burde omfatte sådanne oplysninger (hvis korrekthed enhver læser let kunne overbevise sig om).

16.9.1998 gik han i en TV-udsendelse ud med fordømmelser mod ungdom, der havde gjort en dagsindsats til fordel for palæstinensere. Og så blev han siddende i den kompakte lobby, som var placeret ud i TVauditoriet for at hævde, at det var usandt, at offertallet i Auschwitz var overdrevet med millioner.

Her burde historikeren jo have blandet sig ind og påpeget, at den fremførte påstand om Auschwitz utvivlsomt var sand. Men her tav Otto Rühl. Vi behandler denne mediehændelse i Vestlig Samisdat nr. 5 og 6 og i Vejleder i Mediejunglen s. 138 ff.

Man noterer, at professor Bent Jensen er tildelt opgaver. Han er kendt for sit opgør med kommunismen og dennes hjemlige supportere. Han repræsenterer altså et begyndende opgør med de historiske myter, som er plantet og plejet af venstrefløjens drømmere om kommunismens tusindårsrige. Efter at nazismen er erklæret ond er turen så småt kommet til kommunismen. Men at en tredje ideologi manipuleret af en økonomisk og mediemæssig verdensmagt var på banen i hele det 20. århundrede, peger han lige så lidt på som andre hofhistorikere. Vi har i hvert fald ikke set, at professor Jensen har bragt dette vigtige korrektiv ind i billedet, selv om skarpsindige forskere fra Nesta Webster over Douglas Reed til Júri Lina og mange flere har kortlagt hovedlinjerne.

Her foreligger altså et mægtigt forskningsfelt, som venter på bearbejdning befriet fra propagandaløgne og tabuer. Dette burde være et af centrets mest nærliggende og selvfølgelige opgaver. Intet tyder på at det vil tage den op.

Allermindst Uffe Østergårds udtalelse til Information, som i øvrigt blev ledsaget af en historie fra Auschwitz ved et vidne, der - hvordan det nu var gået til - havde overlevet 6 år i dødslejren.

Hvad samarbejde med relevante institutioner for kritisk nutidshistorieforskning angår er centrets berøringsangst overfor Institute for Historical Review karakteristisk, og ingen henvisninger til alternativ litteratur og alternative webbsider figurerer. En nyere interessant institution er Adelaide instituttet i Australien, hvis betragtninger på grund af den geografiske beliggenhed viser en bemærkelsesværdig større åbenhed for asiatiske idéer.

Den lære man må drage af Auschwitzafsløringerne er, et der er blevet løjet og stadig lyves næsten uhæmmet, og at dette forvrider enhver debat. Når det ustandselig hævdes, at vi skal huske, hvad der er sket, er det afgørende, at vi husker rigtigt og at vi ikke udelader væsentlige sider og forudsætninger. Der må gøres op med løgnene og fortielserne.

Alt dette preller af på Uffe Østergård; men hans glade og joviale fremtræden må hænge sammen med, at han ikke er besværet af fantasi. Det falder ham ikke ind, om det billede han har fået serveret af en sejrende koalition af krigsmagter er holdbar - at en del af billedet næsten naturnødvendigt må være falskt og at en del hændelser simpelt hen af magthaverne er holdt hemmelige, fordi den sejrende part selv - nogle gange til dels undskyldt af krigsforhold - har handlet umoralsk på måder, som den helst vil holde skjult.

Men her står vi altså i dag, hvor statsminister Nyrup opfordrer os til at handle klogt.

Det må da indses, at forholdene endnu er sådan, at de, der "sejrede", stadig er uvillige til at se deres egne rænker og brutalitet, for slet ikke tale om deres forbrydelser, afsløret. Og at de som en slags undskyldning stadig ønsker den slagne fjende malet så sort som muligt, sådan som deres krigspropaganda for 50 år siden producerede billedet. En ganske særlig interesse i at fastholde dette billede har zionisterne, som har forstået at gøre skildringen af jødernes holocaust til en gigantisk indtægtskilde.

Det er derfor krigspropagandaen er så utroligt vanskelig at komme af med - ikke den tabendes, men den sejrende sides.

At rydde op i dette junglevildnis er en fri og kritisk historieforsknings første og vigtigste opgave.

Omvendt er forsvaret for de etablerede fremstillinger den etablerede historieskrivnings og den etablerede mediemagts første opgave.

At det ligger sådan til siger sig selv og opfordrer til skepsis mod alt, som ikke er solidt dokumenteret, hvilket kræver kritisk vurdering af alt, hvad der præsenteres som dokumenter.

Historiedebatten bør derfor handle om, at vi skal viderebringe historiebilleder til kommende generationer, som er så ærlige og så sammenhængende og veldokumenterede som muligt.

Ondskab.

For at distrahere boltrer status-quo-forsvarerne sig i filosofier om det onde og ondskaben, som man forudsætter een gang for alle er sikkert placeret. En amerikansk professor skød en lille breche i denne sikkerhed.

Han spurgte sit studenterhold, hvem der var verdens ondeste person. Alle svarede uden tøven : Hitler.

Så spurgte han, hvem, der var næstondest ? Da anede studenterne ikke, hvad de skulle svare. Her hjemme er tankevirksomheden listet en anelse frem. Nogle vover at antyde, at Stalin må placeres straks efter, eller måske som ligemand eller endda større, fordi han gjorde kål på flere. Ud fra denne regnemetode er der dem, der også tilstår Mao Tsetung en fremtrædende plads.

Den sædvanlige hulhed i den hjemlige debat illustreres af en artikel i Jyllands-Posten om en ny "bestseller", "På sporet af Adolf Hitler", hvor forfatteren, Ian Kershaw diskuterer, hvem, som er ondest : Hitler eller Stalin. Ubesværet kommer han frem til den politisk korrekte løsning : Hitler var ondere end Stalin, for : "Han var ansvarlig for historiens mest blodige krig med 50 mio. døde, og han var ansvarlig for et folkedrab uden sidestykke i historien med jødeforfølgelsen." Overfor denne kategoriske erklæring har man lov at reagere lidt skeptisk. Der er sået tvivl om begge påstande. Og så fortsætter Kershaw : "Fascinationen af Stalin er mindre, for - - Stalins forbrydelser var rettet mod hans eget land, hvorimod Hitlers blev eksporteret ud i verden - - han (Stalin) var dog talsmand for en filosofi, der havde nogle gode sider i sig. Om Hitler kan der ikke siges noget godt."

Det er slående, at bladets medarbejder sluger følgende råt : At Stalin kun var ond mod sit eget folk ? Var Karelen, Estland, Letland, Litauen og de utalte andre folkeslag, som Sovjetimperiet havde sin hårde hånd over, hans eget folk. Forsøgte han ikke at udbrede sin virksomhed så langt som muligt ud over unionens grænser. Hvad med de nævnte lande + Polen, Ungarn, Tjekkoslovakiet og Østtyskland.

Kan der ikke siges noget godt om Hitler ? Har Kershaw, der har studeret Hitler i ti år, aldrig læst bogen "YEAR OF RECKONTRY" af hans landsmand Ward C. Price, der, straks inden krigen brød ud, rapporterede sine indtryk fra Tyskland og de nazistiske ledere, som han havde lært personligt at kende. Hans skildring, der udkom så godt som samtidigt oversat til dansk med titlen "DET STORE OPGØR" var omtrent lige så kontroversiel som Douglas Reeds med den forskel, at han var nærmere de øverste magthavere. Jeg citerer fra den danske udgave s. 96-97 nogle linjer fra hans rapport om Hitlers indlemmelse af Østrig. Efter en meget venlig karakteristik af de topnazister, der omgav føreren skriver han : "Hvis man i dette Øjeblik kunne have læst de Beretninger, der blev offentliggjort i andre lande om den hensynsløse Anvendelse af "brutal Magt", hvormed Tyskland besatte Østrig, ville det have været vanskeligt at tro, at en så behagelig og vennesæl Skare Mennesker som Førerens Stab var Hovedmændene i en sådan Proces. Skønt Omverdenen fordømte det tyske Angreb, var der ingen Angrebsatmosfære på Hotel Weinzinger i denne mindeværdige Week-end. Den almindelige Opfattelse blandt disse Ministre og Embedsmænd var snarere en alvorlig og lykkelig Tillid til, at deres Ankomst var helt igennem velkommen for den overvældende Del af den østrigske Nation."

Beretningen fortsætter med at skildre østrigernes begejstrede modtagelse, og Hitlers kørsel til Wien og indtog i hovedstaden i åben bil, hvad der undrede og faktisk imponerede ham meget.

Bogen er britisk og langt fra ukritisk; men den er interessant fordi den er nedskrevet i begivenhedernes centrum præcis samtidigt med at hændelserne indtraf og forfatteren fremlægger de tyske synspunkter med samme objektivitet, som han fremlægger de britisk-franske - og italienske - og ind imellem hans egne.

Dette lille glimt - ikke for at renvaske Hitler, som sådan noget fra de rettroendes side plejer at blive udlagt, men for at vise, hvordan historiske hændelser er blevet vinklet fra det øjeblik de fandt sted til tiår, ja, generationer efter.

Hvis debatten om ondt og godt skal udvikles ud over propagandaniveauet, må de historiske personer vurderes i lyset af deres ideologier og deres historiske situation, teknisk, økonomisk og magtpolitisk. Så længe væsentlige sider af disse forudsætninger holdes hemmelige eller fordrejes er ærlig historieskrivning umulig.

Fokuseringen på Hitler og Stalin, nazisme og kommunisme bunder i en bevidst strategi for at fjerne opmærksomheden fra andre omhyggeligt mørklagte rædsler. Enhver, der interesserer sig for ondskabens problem må tage stilling til følgende, som er dokumenterede fakta :

Fortrængninger ;

Mosaismens imperiale karakter, som dokumenteret af dens skrifter og af bogen Jewish History, Jewish Religion af professor Israel Shahak, som medierne ikke vil have, danskerne må læse.

Jødisk krigserklæring mod Tyskland, 24 marts 1933.

Amerikaneren Theodore Kaufman, som i begyndelsen af 1941 foreslog at alle tyskere (80 mio. mennesker) skulle udryddes. Tysk sprog og tysk kultur skulle tilintetgøres. Landets territorium skulle deles op mellem nabostaterne. Kaufman var nær rådgiver til præsident Roosevelt, som skyndte sig at føre USA ind i krigen.

Henry Morgentau blev hans finansminister og gjorde sit bedste for at fremme programmet.

General Eisenhower tog også ved lære og myrdede - efter krigens afslutning op mod en mio. våbenløse tyske soldater, som havde overgivet sig. Som krigsforbryder indtager han en særstilling også derved at han bagefter blev valgt til præsident for USA.

Churchill ville have krigen mod Tyskland og har ansvaret for terror- og kulturbombninger og for at forære Stalin Østeuropa næsten frem til Lübeck.

Følgen blev etniske udrensninger af tyskere og andre folk under grufulde eksesser.

Chaim Weizmann arbejdede efter krigens afslutning for at forgifte drikkevandet i tyske storbyer for at yderligere 6 mio. tyskere skulle omkomme.

Ved hjælp af tortur fremskaffede hjemvendende tyske jøder umulige tilståelser af anklagede nazister, hvilket en parodisk Nürnbergdomstol ikke undså sig for at gøre brug af. I dag anvendes tortur af israelerne ikke blot for at fremtvinge tilståelser, men også som straf.

I vort fjernsyn er ført en kampagne mod tvangsisolering, som man, måske med rette, siger, vi anvender for længe. Det er en straf, Israel i årevis har anvendt på deres egen fange Vainunu. Mod dette protesterer danske myndigheder ikke - man er tavs.

Skylden for de to verdenskriges udbrud er fastslået af de sejrende magters politiske ledere - ikke just tillidvækkende. Påstanden blev jo også hurtigt alvorligt kritiseret (f.eks. af A. J. P. Taylor, F. J. P. Veale, H. E. Barnes, David L. Hoggan).

Det samme gælder de Holocaustoverdrivelser, som nu er blevet afsløret

Tingenes tilstand

De allierede ikke blot i Øst, men også i Vest, har begået ufattelige krigsforbrydelser om hvilke man har holdt tæt i decennier.

Om alle disse emner findes på engelsk omfattende litteratur, som på grund af et magtpolitisk spil ikke omtales i nordiske media. Et dansk forskningscenter bør være styret af hensyn til sandheden, ikke af hverken magt eller politik.

Når dette indlysende udgangspunkt ikke følges i det ny centers arbejde, er det nødvendigt at pege på den stærke zionistiske indflydelse bag dets tilblivelse og den stærke zionistiske repræsentatiom i dets bestyrelse.

Man genkender den af MacDonald beskrevne jødiske strategi, at angribe alle kritikere; men undgå enhver dialog med dem man angriber.

Det er denne skævhed, Uffe Østergård forsvarer, når han nægter at klargøre, det allermest elementære : hvad holocaust og hvad holocaustfornægtelse helt præcist er ?

Og hvorfor gør han det ? Fordi at, enten han skulle beslutte sig til at fastholde de oprindelige tal, eller vælge nogle ny, afsløres det, at der er løjet utroligt groft, og troværdigheden hos kolportørerne må fremover være nul.

Det må indrømmes, at løgnagtigheden i den propaganda, vi alle har været udsat for, er så barsk, at man fristes til at fortrænge virkelighedens verden.

Men forskeren har ingen anden mulighed end at konstatere, at sådan er det, enten man kan lide det eller ej.

Propagandisten kan knibe uden om eller frembringe ny forklaringer. Uffe Østergård forsøger sig her med den første løsning, men dermed placerer han centret som et propaganda- ikke et forskningscenter.

Det komplette billede "med historisk vejledning".

Hvad bliver der af den sidste af statsministerens visioner for centret, hvis den historiske vejledning centret stiller til rådighed er sorteret, redigeret og censureret ?

Under Uffe Østergårds ledelse, har centret ikke været i stand til at levere nogen af de tjenester, som statsministeren stillede i udsigt. Men det har dertil demonstreret total uvilje mod at tage indtryk ude fra.

Kontakt os ! annoncerer centret, og det er jo kun rimeligt, når det virker for samfundets penge; men deler man ikke på forhånd Østergårds deklarerede meningsbuket afviser centret enhver kontakt.

En ung mand, Glenn Pacharzina, som vi har lært at kende, ringede 20/2 2001 og fortalte, at han havde henvendt sig til centret for at høre nærmere om dets virksomhed. Han var straks blevet tilbudt at komme på besøg og interviewe direktør Østergård, og efter dennes anbefaling også Otto Rühl, som er udpeget til særligt at varetage uddannelse og kontakt med ungdommen.

Da han mødte op, blev han mødt af et opbud af personer med tydeligt fjendtlig holdning, og direktør Østergård, der var tilstede, skyndte sig at gå sin vej.

Glenn blev så vist ud. Stærkt chokeret bad han om at få lov at registrere med hvilken grund de pludselig udviste ham. Ikke engang det ville de tillade, Han gik hjem og nedskrev hændelsesforløbet; medens det stod klart for ham. Jeg ved, at han har sendt denne beretning til ministeriet med klage over den behandling, han er blevet udsat for.

Men de nærmere omstændigheder, er så mærkværdige, at jeg også vil kommentere dem, da de belyser den uheldige drejning centeret, er ført ind i gennem uklarheder i sprogbrug og målsætning. Mit forsøg for over et år siden på at fremskaffe større redelighed blev først skuffelagt i et år og derefter forsøgt afvist med en autoritær holdning, som nu træder skarpt frem i lyset af Glenn Pacharzinas oplevelse.

Hermed mine kommentarer, som bygger på Glenns telefonreferat, (i kursiv) som jeg modtog straks efter hændelsen, hvor mit navn var blevet inddraget :

Mødet begyndte med at en af gruppen trådte frem og sagde : Jeg skal hilse fra Mikkel Andersson.

Glenn svarede : Det var da venligt af ham. Du må hilse igen !

Så blev det sagt : "Du har løjet for os. Du har sagt, at du ikke er racist". Glenn : Det er jeg da heller ikke, hvor har I det fra ?

Det må man nok spørge om !

Glenn Pacharzina er barn af colombianske forældre af indiansk blod. Han er adopteret af danske forældre. Er opvokset i Danmark med dansk skolegang. Tog en fin dansk studentereksamen sidste år. Det bør da ikke regnes ham til last, at han aldrig har lagt skjul på at han opfatter sig som dansk, og at han vil forsvare, hvad han opfatter som danske værdier.

Det kan heller ikke være en fejl, at han har glimrende sprogkundskaber, der har gjort det muligt for ham at tilegne sig usædvanlig orientering i nutidshistoriens udvikling uden for vort lands grænser. Er det racisme ?

Så blev det sagt : Vi ved, hvem du er. Vi vil ikke have nogen dialog. Glenn : Kan jeg ikke få lov at stille det første spørgsmål ? Svar : "Nej- Du vil sikkert spørge om det samme som Thirslund. Han får svar i dag". - Glenn : Kan jeg ikke lige få en udtalelse på mit bånd om, hvorfor I afviser mig ? - Nej du skal ud ! UD !

Hvad skal det betyde, at de ved hvem han er ? Det er da bare godt. Glenn er ikke det mindste kriminel. Han er en sød og venlig fyr, glimrende begavet, kundskabsrig og desuden med en speciel baggrund. Relevant i forhold til centret er, at han har et bredere kendskab til holocausthistorien end de fleste danskere.

Er det i overensstemmelse med centrets formål, at behandle et ungt intelligent menneske ikke blot usagligt, men direkte uforskammet ?

Det rejser alvorlige spørgsmål vedrørende centrets ledelse og stab.

Hvis det skal være alsidigt har det ikke beføjelse til at af- og bortvise enhver opfattelse, der afviger fra den klassiske holocaustopfattelse.

Hvilken form for forskning kan man forvente sig af personer, der ikke tåler at udsætte sig for at møde anderledes evt. uventede synspunkter ?

Hvad var det for en begrundelse, at spørgsmålene sikkert var ligesom Thirslunds, der får svar i dag

Hvis det var tilfældet, måtte det være let at svare Glenn, og hvis spørgsmålene var anderledes, burde de være interessante. Centrets ledelse og stab vil ikke have klarhed.

Det er nu anden gang, jeg er blevet lovet et svar, denne gang endda prompte. Der kom ikke noget og heller ikke næste dag eller næste. Der kom aldrig svar fra Centrets ledelse. Det vil simpelt hen ikke give klar besked om hovedemnet for sin virksomhed.

Det er ikke for tidligt, at den historiske forskning rettes mod propagandavåbnets rolle i opkomsten og gennemførelsen af krige og mod de religiøst farvede ideologiers andel i de store katastrofer.

Centrets tilkomst og tilskæring er et forsøg på at afværge og forvride denne forskning.

Hvis ikke centrets bestyrelse formår meget hurtigt at etablere en anden målsætning, ånd og ledelse af centret bør al offentlig støtte til det afbrydes.

Lars Thirslund

* * *

Denne artikel sendte jeg 27.5.2001 til centret med følgende brev rettet til centrets bestyrelsesformand og bestyrelse :

Selv om jeg før flere gange har skrevet til centret og først efter lang tid og påmimdelse fra ministeriet har modtaget et svar fra direktør Uffe Østergård, som endda var afvisende, og siden slet intet, vil jeg rette denne henvendelse : "Holocaustforskning" til bestyrelsens formand og de enkelte medlemmer af bestyrelsen.

Med venlig hilsen

Lars Thirslund

Lønstrupvej 122 / 94 80 Løkken / Tlf. : 98 99 65 74

* * *

Endelig modtog jeg 13 juni følgende brev fra HISTORISK INSTITUT, Aarhus universitet

Århus 13. juni 2001

Lars Thirslund, Lønstrupvej 122 9480 Løkken

Som svar på Deres brev af 27.5.2001 skal jeg herved på bestyrelsens vegne meddele, at vi intet har at føje til direktør Uffe Østergårds brev af 13. februar

Med venlig hilsen

Henning Poulsen

bestyrelsesformand

* * *

Rubjerg 15.6.2001

Dansk Center for Holocaust og Folkedrabstudier

Nørresøgade 35, 5.sal / 1370 København K.

Til bestyrelsesformand og bestyrelse.

Tak for Deres brev af 13.6.2001, i hvilket de fastslår, at De intet har at føje til direktør Uffe Østergårds brev af 13. februar, hvor han udtrykte, at DCHF ikke fandt det frugtbart at indgå i en dialog med mig.

Jeg svarede med brev af 15.2.2001, at direktøren havde misforstået min henvendelse. Jeg havde ikke anmodet om en dialog, selv om den uden tvivl kunne være interessant - i dag ville jeg endda sige, at den ville være værdifuld. Men alt, jeg udbad mig, var Centerets svar på nogle enkle spørgsmål, som jeg på opfordring af en funktionær ved Centret havde formuleret og sendt til Centret 12.2.2000, altså for over et år siden.

Jeg finder det faktisk uforståeligt, at centret nægter at klargøre, hvad det forstår ved det begreb "holocaust", som det blev etableret for at udbrede oplysning om.

Deres svar henviser ikke blot til mit brev af 12.2.2000 (og 13.2,2001 ?) men også til mit brev af 27.5.2001.

Det kan kun forstås sådan, at Centrets samlede bestyrelse står bag afvisning af den revisionistiske historieskrivning, som har dokumenteret ud over enhver fornuftig tvivl, at den klassiske holocaustfremstilling strider mod de enkleste kemiske og fysiske love, og at vidneforklaringer til gunst for den er fremkommet under tvivlsomme omstændigheder eller er fremskaffet ved hårrejsende tortur og mindst lige så infamt ved trusler mod anklagedes familier.

Jeg kan ikke undlade, at udtrykke min beklagelse af, at danske historieprofessorer og mediefolk støtter udbredelsen af myter, som bygger på et så gebrækkeligt og sørgeligt grundlag.

Hvis jeg har misforstået Deres og bestyrelsens indstilling, ønsker jeg intet højere end at få klargjort på hvilke punkter.

Med venlig hilsen

Lars Thirslund

Lønstrupvej 122 / 94 80 Løkken / Tlf. : 98 99 65 74

Centrets sekretariatsleder svarede straks 20.06.01 :

Vi har modtaget Deres brev af 15. juni 2001 til betsyrelsesformand og bestyrelse. Formand Henning Poulsen er rejst på ferie fra denne uge. Jeg véd ikke præcist hvornår han er tilbage, men der går formodentlig tre uger fra i mandags, 18. juni.

Jeg sender Deres brev og kopi af dette svar til ham så det ligger til behandling, når han kommer hjem

Med venlig hilsen Inger Klausen sekretariatsleder

* * *

Og så kom 10.08.01 Centerets endelige afvisning, måske med en lille stærkt forsinket kattelem ;

Hr. Lars Thirslund

København, 10 august 2001

Ang.: Henvendelse af 15 juni 2001 til Bestyrelsesformanden for DCHF.

Bestyrelsesformanden for DCHF finder ikke yderligere at tilføje til Deres henvendelse af 15. juni 2001

Angående de stillede pørgsmål kan vi oplyse, at emnerne vil blive behandlet udførligt på DCHF's hjemmeside, på undervisningsdelen, som DCHF forventer at åbne sidst på året 2001.

Med venlig hilsen

Henning Poulsen signeret I. Klausen

Bestyrelsesformand , DCHF

Kopi : Udenrigsministeriet, FRESTA sekretariatet.

* * *

HEREFTER det brev, som centret bad mig om at skrive, og som det siden i snart to år har nægtet at svare på :

Rubjerg 12.2.2000

Dansk center for holocaust- og folkedrabsstudier c/o Danmarks Udenrigsministerium

Asiatisk Plads 2 1402 København K

Attention : Stud. jur. Julie Møller

Tak for telefonsamtalen 10. februar. Hermed det lovede svar :

Spørgsmål som jeg ønsker afklaret er :

1. Hvad forstår centret ved begrebet holocaust ?

2. Hvis man afgrænser begrebet til drab på jøder, sigøjnere og handicappede, som "nazisterne havde ansvaret for" et emne, som der er skrevet meget om, hvorfor prioriteres da dette frem for et stort antal andre folkedrab, som kun er omtalt lidt eller overhovedet ikke ?

3. Hvad mener man med fornægtelse af holocaust ?

4. Er det fornægtelse, hvis man ikke tror, at 6 mio. jøder blev myrdet ?

5. Er det fornægtelse, hvis man ikke tror 4 mio. blev myrdet i Auschwitz-Birkenau ?

6. Terkel Stræde skriver i Den Danske Encyklopædi, at det kun drejede sig om ca. 1 mio. Er han en fornægter ?

7. Jean-Claude Pressac mener i sit senere arbejde, at det "kun" drejer sig om 665.000. Er han nægter ?

8. Jacque Blum og Bent Melchior går i Ekstrabladet voldsomt ud med påstanden, at danske embedsmænd har myrdet jøder, fordi de ikke slap dem ind i Danmark. De ansvarlige embedsmænd skal spores og straffes. Deler centret denne opfattelse. ?

9. Skal embedsmænd, der havde ansvaret for udlevering af flygtninge til Sovjet straffes ?

10. Er Danmark ansvarlig for enhver person, der afvises, blot han anmoder om at komme ind i landet ?

11. Er det ikke mere rimeligt at fremhæve og påtale nyere krigsforbrydelser, som Israels ?

12. Desuden er ufattelige krigsforbrydelser begået mod tyskerne af de allierede og mod russere og kinesere af russere og kinesere. Herom har der været ufatteligt stille. Er det ikke mere rimeligt at disse sager drages frem i lyset, og evt. retsligt forfølges ?

13. Marianne Herlufsdatter blev i Reimer Bo-udsendelsen i TV 1 16/9 1998 spurgt, hvorfor vi havde oversat skriftet DID SIX MILLION REALLY DIE ? Hun svarede, at hun ville frem til sandheden. Tabstallet for Auschwitz-Birkenau var faldet fra 4 mio. til måske 1 mio., og danskerne havde krav på en forklaring på, hvordan dette var gået til. Da programlederen spurgte, hvor dette stod, svarede hun : "I Auschwitz." De mange jøder, der var indbudt blev rasende. En af dem var Jacque Blum, der som de andre tydeligt lod seerne tro, at Mariannes udtalelse, som fru Fischermann udtrykte det :"Simpelt hen var løgn."

Jacque Blum afslørede her en sådan uvidenhed, at dct alene af den grund er uforståeligt, at han er udpeget til en ledende post i det ny center. Også Bent Melchior udtrykte bagefter i pressen vrede over, at udsendelsen havde afsløret sprækker i den jødiske holocaustfremstilling.

Hævder centret at mindetavlerne i Auschwitz ikke blev ændret efter Zündelprocesserne i Toronto ?

14. Bent Melchior er f.d. overrabbiner, og tilhænger af Maimonides, der sagde, at ikke-jøder kun skulle tolereres, så længe de har mere magt. Når jøderne får mere magt, "skal det være forbudt at have afgudsdyrkere imellem os". B.M. er formand for europæisk B'nai Brith. Jacques Blum er formand for Mosaisk Troessamfund i Danmark. Begge har nær tilknytning til et gennem årtier krigsførende land, der har ansvaret for hobetal af krigsforbrydelser.

Bør centret ikke være kritisk mod udtalelser af krigsførende magter og deres sympatisører ?

15. Finder centret det ikke vigtigt, at når historiske kendsgerninger nu fremdrages, må også de eksisterende forhold som var gældende lægges frem for den nutidige læser ?

16. Finder centret det ikke vigtigt at gøre op med krigstidens propagandahistorier og vinklinger ?

17. Efter krigen påstod man, at alle tyske koncentrationslejre var dødslejre, og at 25 mio. jøder var myrdet. Begge dele var usandhed. Der er blevet løjet utroligt groft. Såkaldte revisionister har vist, at gaskamre og krematorier umuligt kan have fungeret sådan, som påståede vidner har beskrevet det, og at tabstal er overdrevet og fejltolket. Mange dødsfald skyldtes krigen og epidemier. Det synes, som om man i Stockholm var helt tavs om dette, som altså er et forsømt område. Vil centret råde bod på dette ?

18. Når jødernes lidelser under krigskatastroferne i 1900-tallet så stærkt fremhæves, må også deres egen andel i disse rædsler nævnes. Om dette tier danske medier og historikere næsten fuldstændigt. Vi har peget på de jødiske krigserklæringer mod Tyskland, som gjorde isoleringen af dem lige så berettiget som interneringen af tyskere og japanere. Og vi har peget på den tyskfjendtlige jødiske indblanding allerede under første verdenskrig og dens efterfølgende anstrengelser for at få næste krig i gang. Og på jødiske mord og grusomheder både før, under og efter krigen. Vil centret bidrage til at disse kendsgerninger bliver draget frem i oplysningsarbejdet ?

19. I vort efterskrift til "Døde virkeligt 6 mio. ?" peger vi på den popagandistiske ensidighed i Göran Persson's pjece " - - - om detta må ni berätta - - -", hvor tankestregerne synes at skulle erstatte tanker. Vi pegede fx. på urimeligheden i at præsentere en hårrejsende tegning af dagliglivet mellem gaskammer og krematorieovn for skolebørn og ungdom. En kritisk voksen kan let se, at det er et falskneri : fri fantasi; men hvad skal børnene tro, når en statsminister applauderer ? Godkender centret denne pjece som saglig oplysning ?

20. Kender centret til en autentisk konstruktionstegning, eller fotografi af et gaskammer ?

21. Vulgærpropagandaen lader som om revisionisterne er nazister. Det stemmer ikke, og jeg foreslog den danske og den svenske regering at hylde den franske modstandshelt Paul Rassinier, der kom i tyske koncentrationslejre; men efter krigen bekæmpede propagandaløgnene og rakte hånden ud til de slagne modstandere. Det er en indsats værd at mindes. Kender og anerkender centret ikke denne store mand og hans gerning ?

22. Revisionistisk litteratur fx. Journal for Historical Review er vanskeligt at skaffe i Danmark. Tidsskriftet og bøgerne er ikke kostbare. Vil centret se til, at et repræsentativt bibliotek af den vigtigste revisionistiske litteratur, naturligvis også med den kritiserede litteratur - helst offentligt tilgængeligt - oprettes ?

23. Vil det ikke være naturligt, at udvide bestyrelsen med en eller flere personer, der er fortrolige med denne litteratur, der forresten omfatter pjecer, som er særdeles velegnede til oversættelse til dansk ?

Med venlig hilsen

Lars Thirslund

Udgiver af VESTLIG SAMISDAT og hjemmesiden : www.samisdat.dk

* * *

DA vi ikke fik noget svar skrev jeg 12.9.2000 til Dansk center for holocaust- og folkedrabsstudier c/o Danmarks Udenrigsministerium

Spørgsmål vedrørende nutidshistorien.

For syv måneder siden skrev jeg til centret c/o Udenrigsministeriet.

Jeg har endnu ikke modtaget noget svar

Jeg håber stadig på at modtage et oplysende svar.

Venlig hilsen Lars Thirslund

* * *

DA der stadig ikke kom noget svar skrev jeg 24.1.2001 til. Danmarks Udenrigsminister

Danmarks Udenrigsministerium. Asiatisk Plads 2 1402 København K

Spørgsmål vedrørende vor historiske baggrund.

I løbet af året 2000 har jeg to gange telefonisk og to gange skriftligt rettet henvendelse til "Dansk center for holocaust- og folkedrabsstudier" c/o Danmarks Udenrigsministerium. Jeg biføjer kopi af de to breve.

Trods tilsagn om et hurtigt svar har jeg intet hørt fra centret.

Jeg vil da gerne lade spørgsmålene gå videre til ministeriet.

Hvad forstår ministeriet ved holocaust (spørgsmål 1) og ved holocaustfornægtelse (spørgsmålene 2 til 7) ?

Spørgsmålene 8 til 12 må være vigtige for ministeriet og ligeledes spørgsmålene om centrets personsammensætning og funktion.

Jeg biføjer et blad om vort arbejde "Vejleder i mediejunglen". Vi har skænket et eksemplar til Folketingets bibliotek; men det koster kun 250 kr. Vi peger her på den omfattende revisionistiske litteratur, som er udkommet især på engelsk.

De vil se, at revisionismens grundlæggere, som Paul Rassinier ikke var nazister, og at der er løjet utroligt groft om krigens tabende part, som det nu for længst er dokumenteret fex. vedrørende den i særklasse mest omtalte fangelejr : Auschwitz.

Der bør ikke længere kunne ties om disse åbenlyse kendsgerninger.

Jeg håber derfor, at De vil besvare spørgsmålene.

Bilag : Jeg biføjer kopi af 3 pjecer fra Institute for Historical Review oversat til dansk ved Ole Kreiberg. Originalerne er forsynet med kildehenvisninger. Instituttet informerer løbende om revisionismens landvindinger og udgiver og formidler den ny historieskrivnings hovedværker. Om navnet Richard Harwood kan oplyses, at det er pseudonym for Richard Verrall, som inspireret af Paul Rassinier forfattede det skelsættende skrift DID SIX MILLION REALLY DIE ? Vi har oversat dette arbejde, som blev igangsætter af de retssager i Toronto, som førte til at mindetavlerne i Auschwitz nu er drastisk ændret, skønt ikke helt nok. Ialt 6 bilag.

Med venlig hilsen

Lars Thirslund

* * *

1. februar 2001 fik jeg svar som følger fra Udenrigsministeriet, Sekretariatet for Freds- og Stabilitetsrammen (FRESTA) :

Spørgsmål vedrørende vor historiske baggrund

Under henvisning til Deres brev af 24. januar 2001, hvori De anmoder om besvarelse af en række spørgsmål om Holocaust og Holocaustfornægtelse m.m., meddeler Udenrigsministeriet, at Deres brev samtidig hermed er blevet videresendt til Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier. Centeret blev den 1. september 2000 etableret i egne lokaler på adressen Nørre Søgåde 35, 5,, 1370 København K.

Med venlig hilsen

John Kierulf

Ministerråd.

13. februar 2001 modtog vi endelig følgende korte ilkendegivelse fra Centret :

Ang.: Henvendelse til DCHF

Dansk Center for holocaust- og Folkedrabstudier har bemærket de synspunkter vedrørende udslettelsen af de europæiske jøder, De har givet udtryk for i en række skrivelser her til. DCHF finder det ikke frugtbart at indgå i en dialog med Dem om dette.

Med venlig hilsen

Uffe Østergård Direktør, DCHF

Jeg svarede straks

Rubjerg 15.2.2001

Dansk center for holocaust- og folkedrabsstudier

Direktør Uffe Østergård.

Spørgsmål vedrørende vor historiske baggrund.

Tak for Deres brev af 13.2.2001, som jeg har modtaget i dag.

De synes helt at have misforstået mine breve.

Jeg har ikke anmodet om en dialog, selv om en sådan sikkert ville være interessant.

Jeg har bedt om et svar på de fundamentale spørgsmål, som jeg formulerede i mit brev 12.2.2000 og som nu igen er blevet Dem forelagt gennem ministerråd John Kierulf.

Jeg skal da igen bede Dem om at besvare disse spørgsmål.

Med venlig hilsen

Lars Thirslund

Kopi til Udenrigsministeriet FRESTA sekretariatet.

* * *

Rubjerg 15.2.2001.

Danmarks Udenrigsministerium.

Journalnummer 5.X.1.b. Kontor FRESTA.

Hr. ministerråd John Kierulf.

Spørgsmål vedrørende vor historiske baggrund.

Med tak for Deres brev af 1.2.2001 sender jeg hermed kopi af mit svar til direktør Uffe Østergård, DCHF i anledning af hans brev til mig af 13.2.2001. Han oplyser, at han har sendt Dem en kopi.

Med venlig hilsen

Lars Thirslund

Bilag: Brev til direktør Uffe Østergård, DCHF.

* * *

DET var nu helt klart, at Uffe Østergård var fast besluttet på ikke at ytre noget, der kan afsløre Centrets Akilles-hæl, og det stod mere og mere klart, at det hænger sammen med at han ikke driver Centret efter de retningslinier, som statsministeren havde trukket op. Men havde han hele bestyrelsen og bestyrelsens formand bag sig. For at få fuld klarhed skrev jeg til bestyrelsens formand. og fik omsider det brev, der slår fast, at bestyrelsen helt står bag direktøren. Det stilledes dog i udsigt, at centret på sin hjemmeside hen imod årets slutning, altså efter næsten to år vil behandle de emner, som spørgsmålene handler om.

INDTIL det sker - hvis det sker - må vi konstatere, at Centret og dets bestyrelse ikke vil eller kan besvare det enkle spørgsmål : hvad er Holocaust ? - Hvad er Holocaustfornægtelse ?

HÆVDER denne meget specielle forsamling - i strid med hvad enhver kan læse på mindetavlerne i Auschwitz og i encyklopædien - at 4 mio. jøder blev myrdet i Auschwitz ? Hvis de ikke længere tror på dette, er de da selv holocaustfornægtere ?

Betænkelig er den udprægede slagside i bestyrelsens sammensætning :

Medlemmer af bestyrelsen for Centret er Professor emeritus Henning Poulsen, Åarhus Universitet (formand)

Universitetslektor Jacques Blum, Roskilde Universitetscenter.

Landsdommer Hans Henrik Brydensholt, Østre Landsret.

Universitetslektor Helen Krag, Københavns Universitet.

Fhv. overrabbiner Bent Melchior.

Gymnasielektor Otto Rühl, Helsingør Gymnasium.

Redaktør Vibeke Sperling, Politiken-

Universitetslektor emeritus Aage Trommer, Syddansk Universitet, Odense.

Den klassiske holocaustdefinition har givet Israel og jødiske samfund astronomiske indtægter. Læs fx. Arthur Butz, Roger Garaudy osv.. Israel og dets tilhængere forsvarer derfor doktrinen med alle til rådighed stående propagandavåben.

Det er iøjnefaldende, at i hvert fald halvdelen af de udpegede styrelsesmedlemmer, med formanden for europæisk B'nai B'rith i spidsen har nær tilknytning til denne ideologi.

Hvad man end ellers måtte mene om denne er det videnskabeligt set en katastrofe.

Holocaustforskningen er kørt af sporet og er overflødig. Den forskning, som er af betydning er forlængst udført af forskere, som rager højt over dem, centret råder over.

Hvad det gælder om er at viderebringe den moderne forsknings resultater og det kræver kun et beskedent pengebeløb. Hvis en anden styrelse ikke kan etableres bør Centret lukkes og pengene satses i oversættelse, trykning og udsendelse til biblioteker, skoler og læreanstalter af den ny forsknings resultater.

Det gælder ikke mindst revisionen af de propagandistisk udformede vinklinger af nittenhundredtallets historie. Et område, hvor der er behov for intensiverede studier er propagandavåbnet og dets krige. Her er meget at afsløre.

I sin nuværende udformning er Centret et foster eller misfoster af dette propagandamaskineri, som bør afskaffes.

Hvad andre folkedrab angår er der uden tvivl meget at indhente; men den forskning bør finde sted indenfor den almindelige historieforskning - ikke som et specielt løsrevet felt styret af en politisk deklaration.

At gøre Centret til redskab for dette er at føre vort folk bag lyset.

Læs i afsnit O "No business like shoahbusiness" om centrets støtte til unge historiestuderende, som opmuntres til at fremføre de tvivlsomme påstande, som centrets ledere selv har undslået sig for at formulere.

HEREFTER det brev, som centret bad mig om at skrive, og som det siden i snart to år har nægtet at svare på :

Rubjerg 12.2.2000

Dansk center for holocaust- og folkedrabsstudier c/o Danmarks Udenrigsministerium

Asiatisk Plads 2 1402 København K

Attention : Stud. jur. Julie Møller

Tak for telefonsamtalen 10. februar. Hermed det lovede svar :

Spørgsmål som jeg ønsker afklaret er :

1. Hvad forstår centret ved begrebet holocaust ?

2. Hvis man afgrænser begrebet til drab på jøder, sigøjnere og handicappede, som "nazisterne havde ansvaret for" et emne, som der er skrevet meget om, hvorfor prioriteres da dette frem for et stort antal andre folkedrab, som kun er omtalt lidt eller overhovedet ikke ?

3. Hvad mener man med fornægtelse af holocaust ?

4. Er det fornægtelse, hvis man ikke tror at 6 mio. jøder blev myrdet ?

5. Er det fornægtelse, hvis man ikke tror 4 mio. blev myrdet i Auschwitz-Birkenau ?

6. Terkel Stræde skriver i Den Danske Encyklopædi, at det kun drejede sig om ca. 1 mio. Er han en fornægter ?

7. Jean-Claude Pressac mener i sit senere arbejde, at det "kun" drejer sig om 665.000. Er han nægter ?

8. Jacque Blum og Bent Melchior går i Ekstrabladet voldsomt ud med påstanden, at danske embedsmænd har myrdet jøder, fordi de ikke slap dem ind i Danmark. De ansvarlige embedsmænd skal spores og straffes. Deler centret denne opfattelse. ?

9. Skal embedsmænd, der havde ansvaret for udlevering af flygtninge til Sovjet straffes ?

10. Er Danmark ansvarlig for enhver person, der afvises, blot han anmoder om at komme ind i landet ?

11. Er det ikke mere rimeligt at fremhæve og påtale nyere krigsforbrydelser, som Israels ?

12. Desuden er ufattelige krigsforbrydelser begået mod tyskerne af de allierede og mod russere og kinesere af russere og kinesere. Herom har der været ufatteligt stille. Er det ikke mere rimeligt at disse sager drages frem i lyset, og evt. retsligt forfølges ?

13. Marianne Herlufsdatter blev i Reimer Bo-udsendelsen i TV 1 16/9 1998 spurgt, hvorfor vi havde oversat skriftet DID SIX MILLION REALLY DIE ? Hun svarede, at hun ville frem til sandheden. Tabstallet for Auschwitz-Birkenau var faldet fra 4 mio. til måske 1 mio., og danskerne havde krav på en forklaring på, hvordan dette var gået til. Da programlederen spurgte, hvor dette stod, svarede hun : "I Auschwitz." De mange jøder, der var indbudt blev rasende. En af dem var Jacque Blum, der som de andre tydeligt lod seerne tro, at Mariannes udtalelse, som fru Fischermann udtrykte det :"Simpelt hen var løgn."

Jacque Blum afslørede her en sådan uvidenhed, at dct alene af den grund er uforståeligt, at han er udpeget til en ledende post i det ny center. Også Bent Melchior udtrykte bagefter i pressen vrede over, at udsendelsen havde afsløret sprækker i den jødiske holocaustfremstilling.

Hævder centret at mindetavlerne i Auschwitz ikke blev ændret efter Zündelprocesserne i Toronto ?

14. Bent Melchior er f.d. overrabbiner, og tilhænger af Maimonides, der sagde, at ikke-jøder kun skulle tolereres, så længe de har mere magt. Når jøderne får mere magt, "skal det være forbudt at have afgudsdyrkere imellem os". B.M. er formand for europæisk B'nai Brith. Jacques Blum er formand for Mosaisk Troessamfund i Danmark. Begge har nær tilknytning til et gennem årtier krigsførende land, der har ansvaret for hobetal af krigsforbrydelser.

Bør centret ikke være kritisk mod udtalelser af krigsførende magter og deres sympatisører ?

15. Finder centret det ikke vigtigt, at når historiske kendsgerninger nu fremdrages, må også de eksisterende forhold som var gældende lægges frem for den nutidige læser ?

16. Finder centret det ikke vigtigt at gøre op med krigstidens propagandahistorier og vinklinger ?

17. Efter krigen påstod man, at alle tyske koncentrationslejre var dødslejre, og at 25 mio. jøder var myrdet. Begge dele var usandhed. Der er blevet løjet utroligt groft. Såkaldte revisionister har vist, at gaskamre og krematorier umuligt kan have fungeret sådan, som påståede vidner har beskrevet det, og at tabstal er overdrevet og fejltolket. Mange dødsfald skyldtes krigen og epidemier. Det synes, som om man i Stockholm var helt tavs om dette, som altså er et forsømt område. Vil centret råde bod på dette ?

18. Når jødernes lidelser under krigskatastroferne i 1900-tallet så stærkt fremhæves, må også deres egen andel i disse rædsler nævnes. Om dette tier danske medier og historikere næsten fuldstændigt. Vi har peget på de jødiske krigserklæringer mod Tyskland, som gjorde isoleringen af dem lige så berettiget som interneringen af tyskere og japanere. Og vi har peget på den tyskfjendtlige jødiske indblanding allerede under første verdenskrig og dens efterfølgende anstrengelser for at få næste krig i gang. Og på jødiske mord og grusomheder både før, under og efter krigen. Vil centret bidrage til at disse kendsgerninger bliver draget frem i oplysningsarbejdet ?

19. I vort efterskrift til "Døde virkeligt 6 mio. ?" peger vi på den popagandistiske ensidighed i Göran Persson's pjece " - - - om detta må ni berätta - - -", hvor tankestregerne synes at skulle erstatte tanker. Vi pegede fx. på urimeligheden i at præsentere en hårrejsende tegning af dagliglivet mellem gaskammer og krematorieovn for skolebørn og ungdom. En kritisk voksen kan let se, at det er et falskneri : fri fantasi; men hvad skal børnene tro, når en statsminister applauderer ? Godkender centret denne pjece som saglig oplysning ?

20. Kender centret til en autentisk konstruktionstegning, eller fotografi af et gaskammer ?

21. Vulgærpropagandaen lader som om revisionisterne er nazister. Det stemmer ikke, og jeg foreslog den danske og den svenske regering at hylde den franske modstandshelt Paul Rassinier, der kom i tyske koncentrationslejre; men efter krigen bekæmpede propagandaløgnene og rakte hånden ud til de slagne modstandere. Det er en indsats værd at mindes. Kender og anerkender centret ikke denne store mand og hans gerning ?

22. Revisionistisk litteratur fx. Journal for Historical Review er vanskeligt at skaffe i Danmark. Tidsskriftet og bøgerne er ikke kostbare. Vil centret se til, at et repræsentativt bibliotek af den vigtigste revisionistiske litteratur, naturligvis også med den kritiserede litteratur - helst offentligt tilgængeligt - oprettes ?

23. Vil det ikke være naturligt, at udvide bestyrelsen med en eller flere personer, der er fortrolige med denne litteratur, der forresten omfatter pjecer, som er særdeles velegnede til oversættelse til dansk ?

Med venlig hilsen

Lars Thirslund

Udgiver af VESTLIG SAMISDAT og hjemmesiden : www.samisdat.dk

* * *

DA vi ikke fik noget svar skrev jeg 12.9.2000 til Dansk center for holocaust- og folkedrabsstudier c/o Danmarks Udenrigsministerium

Spørgsmål vedrørende nutidshistorien.

For syv måneder siden skrev jeg til centret c/o Udenrigsministeriet.

Jeg har endnu ikke modtaget noget svar

Jeg håber stadig på at modtage et oplysende svar.

Venlig hilsen

Lars Thirslund

* * *

DA der stadig ikke kom noget svar skrev jeg 24.1.2001 til.

Danmarks Udenrigsminister Danmarks Udenrigsministerium. Asiatisk Plads 2 København K

Spørgsmål vedrørende vor historiske baggrund.

I løbet af året 2000 har jeg to gange telefonisk og to gange skriftligt rettet henvendelse til "Dansk center for holocaust- og folkedrabsstudier" c/o Danmarks Udenrigsministerium. Jeg biføjer kopi af de to breve.

Trods tilsagn om et hurtigt svar har jeg intet hørt fra centret.

Jeg vil da gerne lade spørgsmålene gå videre til ministeriet.

Hvad forstår ministeriet ved holocaust (spørgsmål 1) og ved holocaustfornægtelse (spørgsmålene 2 til 7) ?

Spørgsmålene 8 til 12 må være vigtige for ministeriet og ligeledes spørgsmålene om centrets personsammensætning og funktion.

Jeg biføjer et blad om vort arbejde "Vejleder i mediejunglen". Vi har skænket et eksemplar til Folketingets bibliotek; men det koster kun 250 kr. Vi peger her på den omfattende revisionistiske litteratur, som er udkommet især på engelsk.

De vil se, at revisionismens grundlæggere, som Paul Rassinier ikke var nazister, og at der er løjet utroligt groft om krigens tabende part, som det nu for længst er dokumenteret fex. vedrørende den i særklasse mest omtalte fangelejr : Auschwitz.

Der bør ikke længere kunne ties om disse åbenlyse kendsgerninger.

Jeg håber derfor, at De vil besvare spørgsmålene.

Bilag : Jeg biføjer kopi af 3 pjecer fra Institute for Historical Review oversat til dansk ved Ole Kreiberg. Originalerne er forsynet med kildehenvisninger. Instituttet informerer løbende om revisionismens landvindinger og udgiver og formidler den ny historieskrivnings hovedværker. Om navnet Richard Harwood kan oplyses, at det er pseudonym for Richard Verrall, som inspireret af Paul Rassinier forfattede det skelsættende skrift DID SIX MILLION REALLY DIE ? Vi har oversat dette arbejde, som blev igangsætter af de retssager i Toronto, som førte til at mindetavlerne i Auschwitz nu er drastisk ændret, skønt ikke helt nok. Ialt 6 bilag.

Med venlig hilsen

Lars Thirslund

* * *

1. februar 2001 fik jeg svar som følger fra Udenrigsministeriet, Sekretariatet for Freds- og Stabilitetsrammen (FRESTA) :

Spørgsmål vedrørende vor historiske baggrund

Under henvisning til Deresbrev af 24. januar 2001, hvori De anmoder om besvarelse af en række spørgsmål om Holocaust og Holocaustfornægtelse m.m., meddeler Udenrigsministeriet, at Deres brev samtidig hermed er blevet videresendt til Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier. Centeret blev den 1. september 2000 etableret i egne lokaler på adressen Nørre Søgåde 35, 5,, 1370 København K.

Med venlig hilsen

John Kierulf

Ministerråd.

13. februar 2001 modtog vi endelig følgende korte tilkendegivelse fra Centret :

Ang.: Henvendelse til DCHF

Dansk Center for holocaust- og Folkedrabstudier har bemærket de synspunkter vedrørende udslettelsen af de europæiske jøder De har givet udtryk for i en række skrivelser her til. DCHF finder det ikke frugtbart at indgå i en dialog med Dem om dette.

Med venlig hilsen

Uffe Østergård

Direktør, DCHF

* * ^ ^ ^ *

Jeg svarede straks

Rubjerg 15.2.2001

Dansk center for holocaust- og folkedrabsstudier

Direktør Uffe Østergård.

Spørgsmål vedrørende vor historiske baggrund.

Tak for Deres brev af 13.2.2001, som jeg har modtaget i dag.

De synes helt at have misforstået mine breve.

Jeg har ikke anmodet om en dialog, selv om en sådan sikkert ville være interessant.

Jeg har bedt om et svar på de fundamentale spørgsmål, som jeg formulerede i mit brev 12.2.2000 og som nu igen er blevet Dem forelagt gennem ministerråd John Kierulf.

Jeg skal da igen bede Dem om at besvare disse spørgsmål.

Med venlig hilsen

Lars Thirslund

Kopi til Udenrigsministeriet FRESTA sekretariatet.

* * *

Herefter fulgte de breve, som gengives i begyndelsen af artiklen : 13/5, 15/6, 20./5 og 18/8 2001.

Det sidste brev, som definitivt afviste at besvare hvad centret forstår ved holocaust, indeholdt dog altså følgende tilføjelse :

"Angående de stillede pørgsmål kan vi oplyse, at emnerne vil blive behandlet udførligt på DCHF's hjemmeside, på undervisningsdelen, som DCHF forventer at åbne sidst på året 2001."

Vi fandt ikke denne bebudede redegørelse det angivne år.

Imidlertid indskrænkede den ny regering centret ved at slå det sammen med flere andre virksomheder. Se afsnit O, s. 140. Alligevel var det i stand til at satse 40.000 kr for at hjælpe to unge studerende med eksperthjælp, så at de kunne producere en hjemmeside med adressen "www.holocaust-uddannelse.dk". Det er helt klart at centeret står bag dette projekt; men om det, kraftigt forsinket, skal gælde for Henning Poulsens bebudede redegørelse, er uklart. At de unge mennesker frejdigt marcherer i de minefelter, som de ældre helst ville holde sig selv uden for, er tydeligt. Læs om shoahbusiness i afsnit O.